Billesgade 11, st 5000 Odense C

Om os

”Det handler om at gøre tingene ordentligt første gang”

Det lyder måske banalt, men det er desværre langt fra virkeligheden eller standarden i håndværkerbranchen. Og det var faktisk præcis den mangel på perfektionisme i branchen, der var motivationen for at starte 2XV. Vi mener, at du skal have en oplevelse af en installatør, der ser på dit projekt som … ja, et projekt – og ikke bare en opgave, der skal overstås. Det er nemlig først, når man går til arbejdet med dén mentalitet, at man løser det ordentligt – første gang.

En lille stab af perfektionister inden for varmeanlæg og VVS

2XV er et mindre firma med en lille stab af dedikerede VVS’ere, der synes, at problemløsning og fejlfinding er vildt spændende – og at rør og varmepumper er det fedeste i verden. Der er flere fordele ved at vælge et mindre firma som 2XV:

Vi er nemme at komme i kontakt med

Når du ringer eller skriver til 2XV, får du direkte fat i vores indehaver Anders og skal ikke igennem flere led for at få en konkret, personlig snak. Anders tager i øvrigt telefonen 98 ud af 100 gange – og ringer tilbage 100 ud af 100 gange!

Hvert projekt og kunde er meget vigtigt for os

Som mindre firma har ALLE kunder stor betydning. Derfor går vi altid ind i et projekt med tanken om, at hvis det var os selv, som skulle betale for en håndværker – hvad ville vi så selv tænke om det udførte stykke arbejde? Og vi stopper ikke før, vi er nået dertil, hvor vi ville tænke: ”Det firma vil jeg anbefale til andre.”

Vi lægger stor vægt på at give dig en personlig behandling

Vi synes, der mangler udbydere på markedet, som tager sig mere tid til den enkelte kunde. Vi vil hellere snakke med dig to gange for meget end én gang for lidt. Og vi er altid åbne for dine input og idéer, som vi supplerer med vores professionelle inputs. Ja, vi er generelt ret glade for at snakke med mennesker.

En god løsning for dig – og for klimaet

Kort sagt: I 2XV brænder vi både for vores fag og for at yde det bedste for vores kunder. Den der følelse, vi får indeni af at se en kunde blive glad for et projekt, som man faktisk også selv er ret stolt af – det er dét, vi går på arbejde for. At vi med vores arbejde samtidig kan være med til at gøre noget godt for klimaet, er en ekstra motiverende bonus, som kun gør jobbet endnu federe – og endnu mere meningsfyldt.